top of page

WOW
SADLER

Som certificeret WOW sadelforhandler og -fitter, tilbyder jeg den fulde sadeloplevelse i form af professionel og dybdegående konsultation, tilpasning og opfølgning. 

WOW sadlen er for equipagen, som ønsker udstyr af højeste kvalitet, der er specialdesignet til både hest og rytter og sætter komfort i højsædet. 

HVAD ER EN 
WOW SADEL?

WOW sadel logo

Wow sadlen er den første modulsadel i verden, som tillader rytteren at mixe og matche sæde og klapper, og vi har et stort udvalg af paneler, kopjern og bomfaconer at tilpasse sadlen til hesten med. 

Det vil sige, at du kan få en sadel, der kan følge dig og din hest fra tilridning til pension. 

WOW sadler bliver produceret i England af firmaet First Thought Equine. De bruger kun det allebedste læder på markedet og er ekstremt kræsne. Hvert stykke læder er nøje udvalgt før brug for at sikre den bedste finish. Alle sadler er produceret in-house hos First Thought Equine. Alt læderet bliver håndteret og skåret på deres egne maskiner med den nyeste teknologi for at sikre ensartet høj kvalitet og præcision. Hver eneste del af WOW sadlerne er håndlavet og færdiggjort af deres utrolig dygtige og erfarne team af syerske og sadelmagere.  

 

WOW's competitor modeller er fuldstændig modulære. Det vil sige, at alle dele kan udskiftes hele sadlens levetid igennem.
 

Du kan mixe og matche sæder, klapper og paneler, samtidig med at du let kan skifte kopfjern, som din hest ændrer sig.

Læs mere under galleriet herunder. 

ekploderet wow sadel

Rytterens siddekomfort

WOW sadlen har et sæde til enhver rytter - med 11 modeller at vælge mellem. De går fra ekstra flad til ekstra dyb. 

De kommer i størrelserne 16-19" og er alle ergonomisk designet med den smalleste talje på markedet. På den måde kan rytterens ben falde ned omkring hesten. WOW sadlen har også flere muligheder for personlig tilpasning af siddekomfort. 

Klapperne kan indstilles i 3 positioner for at kunne tilpasses forskellige ryttere. Lange ben kan få mere plads, uden at rytteren skal rykke op på bagsvidslen af sadlen, og korte ben skal ikke længere strækkes frem for at kunne nå knæstøtten.  

Med 144 forskellige designs i hver størrelse kan WOW sadlernes paneler tilgodese utrolig mange hest-rytter kombinationer. 

Panelerne er designet, så de fordeler rytterens vægt over en større flade af hestens overlinje end nogen anden sadel. 

Patenteret flair system

Panelerne indeholder det patenterede "flair" system. 

Flair er luftfyldning - det er denne teknologi, der muliggør tilpasning af en WOW sadel under rytter. Flair er et system af airbags, der er specielt designet til at erstatte den tradionelle uldstopning i sadler.  

Uanset om din WOW sadel er ny eller brugt giver flair den samme bløde, fleksible og vægtfordelende bæreflade, der eliminerer trykpunkter.

 

En sadel til enhver hest

WOW sadlerne kan tilpasses både den smalleste og den bredeste hest med deres store udvalg af kopfjern.

De findes i 3 modeller - "V", "U" og "UU" med vinkler, der går fra 73 til 143 grader. 

De forskellige modeller giver sadlen den korrekte balance og kan meget præcist tilpasses hestens facon og størrelse. 
Kopfjernet udskiftes let i takt med, at din hest vokser og udvikler sig. 

Absolut komfort til equipagen

Det helt specielle i en WOW sadel er bommen, der er utrolig flexibel. Den har det, WOW kalder lateral flexion - hvilket betyder, at den roterer sammen med hestens skulderbevægelse foran rytterens sæde. 

Dette eliminerer den rigide bom fra traditionelle sadler. Det giver også stabilitet og komfort til rytteren. 

WOWs bom er også kun udstyret med èt "bom-ben" og er formet som et Y. Endnu en feature, der gør bommen meget mindre rigid end en traditionel sadelbom. 

Asymmetri

WOW adresserer, som det eneste sadelmærke på markedet, asymmetri. Både hos hest og rytter. Sædet kan justeres for rytteren, hvis denne har tendens til at sidde skævt. Ligeledes kan panelerne tilpasses en hests uens muskulatur og på den måde sikre,
at sadlen ligger stabilt.                        

bottom of page