Man kan ikke vide alting (selvom jeg ihærdigt prøver), derfor har jeg indgået et tværfagligt samarbejde med flere andre fagfolk. Det er fantastisk med et godt team, man kan sparre med samt videresende komplicerede cases til.
Jeg kører ofte sammen med både Sadelmager Silje Sverkholt og Dyrlæge Christina Suntum.
Sadelmager Silje Sverkholt
Sadelmager Silje Sverkholt er uddannet sadelmager ved Sadelmakeriskolan i Tärnsjö i Sverige samt sadeltilpasser ved UPH Education. Silje Holder til i Ørum Djurs. Hun kan hjælpe dig med at finde den rigtige sadel til din hest, tilpasse og omstoppe din sadel, og så forhandler hun de lækre WOW-sadler. Silje er knusdygtig til at spotte, hvilken sadel din hest skal bruge, og hun går ikke på kompromis med hverken taljebredde, bomfacon eller anlægsflade - så når du bruger sadelmager Silje Sverkholt, er du sikker på, at din sadel fungerer til din hest .
Link til Siljes hjemmeside kommer her.
Dyrlæge Christina Suntum
Hestemund.dk ejes af dyrlæge Christina Suntum Sørensen, forfatter til bogen “Bag om Biddet – en guide til valg og brug af bid”. Christina arbejder med tandbehandlinger, akupunktur og laver bidtilpasninger samt rideanalyser på heste. Hun hjælper alle slags ryttere med at optimere deres ridning og hjælper med at løse de udfordringer, som ryttere har. Hun er en aktiv foredragsholder både live og som online undervisning. Hun afholder også workshops både i Danmark og i udlandet.
Læs mere om Christina HER