HVEM ER
CHRISTINA
Som ejer af Jysk Hesteterapi samt Jysk Hunde- og Hesteakademi har jeg mulighed for at dele min ekspertise videre gennem behandling og undervisning inden for områderne fysioterapi, rehabilitering, træning og fodervejledning til både heste- og hundeejere. Yderligere certificering som WOW-sadelforhandler og -fitter giver mig mulighed for også at vejlede i valget af den perfekte sadel.
Desuden uddanner jeg via Jysk Hunde- og Hesteakademi fremtidens dygtige og kompetente hesteterapeuter.
Med en dyb forståelse og lang uddannelse indenfor hestens anatomi, biomekanik, ernæring og adfærd er jeg en dedikeret partner i at løse en række udfordringer for hestene. Jeg rejser rundt i Jylland og på Fyn, hvor jeg bruger mine færdigheder som bl.a. fysioterapeut til at hjælpe heste med at overkomme problemer som låsninger, nedsat præstationsevne og balanceproblemer. Jeg arbejder med en holistisk tilgang og ser på hele hesten samt dens hverdag - dette ved også at vurdere sadel, bid, fodring og management under mine besøg. Du kan ligeledes forvente at få konkrete øvelser, du kan bruge til at styrke din hests velbefindende og forkorte rehabiliteringstiden. Ud over min kliniske praksis afholder jeg også kurser og foredrag om emner inden for adfærd og træning samt i særdeleshed mine yndlingsemner anatomi og biomekanik. Som rideinstruktør er jeg særligt optaget af den sunde bevægelse for både rytter og hest - derfor er jeg engageret i undervisning indenfor ergonomisk ridning og sund biomekanik. BBH-uddannelsen markerer et skift i min tilgang til hestene, hvor jeg er blevet meget mere empatisk og forstående, og den er en stor faktor i min holistiske tankegang. Jeg bruger hver dag de redskaber, jeg tilegnede mig under uddannelsen til BBH-basisinstruktør, i min omgang med hestene samt i mine rehabiliteringsprogrammer.
.png)
Uddannelser og kurser
2011-2014
2014-2016
2015-2016
2019 - 2021
2022-
Vluggen institute, Tyskland
EDO
Københavns universitetshospital
Fagveterinærsygeplejerske i rehabilitering
Blue Berry Hill v/ Susan Kjærgaard
BBH instruktør
Center for dyreterapi
Fysiurgisk Hesteterapeut
Hansenberg - Kolding
Uddannet og aut. veterinærsygeplejerske
Jeg har ud over de forskellige uddannelser deltaget i mange kurser både i ind- og udland. Herunder kan nævnes:
- Fasciekursus v. Jannek Vluggen
- Kinesiotaping med Gitte Søby
- Traditionel Kinesisk Medicin / akupressur med Gitte Søby
- Whole horse dissection med Ivana Ruddock hos Heidi Nielsen
- Dissektionskursus med Vibeke Elbrønd
- Hestens dæmpende signaler og nosework med Rachel Draaisma
- Horses inside out konference med Gillian Higgins - England
- WOW saddlefitter course hos First Thought Equine - England